About Us

Badeklubben Marselisborg Havn

              En helårsbadeklub med dresscode



Badeklubben Marselisborg Havn (BMH) blev stiftet i 2016 og fungerer som en helårsbadeklub, hvor der året rundt er adgang til sauna, omklædning og toilet. Klubbens faciliteter er også tilgængelige for tursejlere som besøger Marselisborg Havn.


I saunaen og på terrassen er nøgenhed ikke tilladt, der skal derfor bruges badetøj eller tildækning.


Klubben har lukket for optagelse af nye melemmer og ligeledes for optagelse på venteliste. Der optages således kun nye medlemmer, når nuværende medlemmer forlader klubben. Vi oplever et voldsomt pres for at blive medlem eller komme på venteliste. Men vi må med beklagelse konstatere, at klubben ikke har muligheder for at imødekomme efterspørgslen, og formentlig aldrig vil få det. Men vi er til rådighed for rådgivning, hvis I ønsker at etablere en ny badeklub eller f.eks. ønsker at arbejde for en bedre døgnmæssig kapacitetsudnyttelse i badeklubber med begrænset åbningstid.


Badeklubbens sauna er åben i tidsrummet 7:00 til 21:00. Ved siden af saunaen har klubben et opvarmet omklædningslokale med 3 kabiner.


Der er en udendørs bruser med koldt vand, men ønsker du et varmt bad, kan du bruge brusekabinen i toiletrummet. For at få varmt vand skal der være penge på dit Tallykort. Du tanker kortet op i nichen bag havnekontoret – der, hvor gæstesejlerne også betaler havnepenge.


Du skal bade – enten under bruseren eller i Aarhusbugten – inden du går ind i saunaen.


Af hensyn til rengøring bedes du skylle dine fødder ved vandhanen øverst på rampen, inden du går ind saunaen. Fodtøj må ikke medbringes i saunaen, og i saunaen skal du af hygiejniske hensyn sidde på et håndklæde.


Vi opfordrer til, at du sætter dig ind i klubbens regler og overholder dem. – Vi vil helst undgå eksklusion af medlemmer.


Gæster


Det er tilladt at medtage én gæst på følgende betingelser:

  1. Værten er ansvarlig for, at gæsten følger klubbens regler.
  2. Hver gæst skal forud pr. gang betale kr. 40,00 til Mobile Pay nr. 67772
  3. Det er en forudsætning, at der er god plads i saunaen.


Kontingent


Et årsmedlemsskab koster 600,00 kr. (dertil kommer et depositum for adgangskortet på 50 kr. Adgangskortet skal ikke fornys årligt.)


Kontingent betales ved indmeldelse og er gyldigt i 12 måneder.

Kontingentopkrævningen adviseres pr. e-mail. Husk at give os besked, hvis du får ny e-mailadresse.


Medlemsskabet er personlig og fratages, uden tilbagebetaling, ved misbrug.


Fornyelse af medlemsskab når manuel betaling er valgt:


14 dage før udløb af medlemsskabet sendes en mail ud, med informationer om hvordan medlemsskabet forlænges. Vælger man ikke at forlænge medlemsskabet, ophører dette automatisk på udløbsdatoen, og kortdepositummet kan afhentes på havnekontoret, når kortet afleveres tilbage.
OBS: når medlemsskabbet fornyes, følges instruktionerne i den udsendte mail.


Fornyelse af medlemsskab når automatisk betaling er valgt


En uge før kontingentet trækkes på dit betalingskort får du en mail herom. Hvis du har fået nyt betalingskort siden sidste fornyelse, så skriv til:

kasserer@badeklub.dk


Adgang til klubben


For at få adgang til klubbens faciliteter kræver det et kort. Efter indbetaling af medlemsgebyr og depositum kan kort afhentes på havnens kontor i dennes åbningstider. 


Dine handlinger er med til at gøre en forskel.


Kultur
Vi hilser på hinanden, når vi mødes i saunaen, omklædnings- og udendørsområdet
Vi udviser omsorg, ved at spørge til hinanden og hjælpe hinanden
Vi gør ikke noget der kan krænke andres blufærdighed


Sikkerhed
Badning og ophold sker på eget ansvar
Bad med omtanke af hensyn til din egen og andres sikkerhed


Børn
Dine børn under 15 år er velkomne sammen med dig. Sikkerhedsreglerne gælder også for dem og
deres adfærd i klubben er dit ansvar


Hygiejne
Vi går i vandet iført badetøj og sidder desuden på et håndklæde i saunaen


IT
Generelt bør fotografering minimeres mest muligt, men kan være tilladt
Fotografering af andre medlemmer- uden tilladelse, er ikke tilladt
Din telefon skal være på lydløs
Hvis der er behov for at tale; udvis diskretion ved at gå lidt væk fra området


Øvrige regler
Dit medlems tallycard er personligt og må ikke lånes ud
Luk kun medlemmer ind som du ved, er medlem.
Alkohol, madvarer og slik må ikke medtages i saunaen.
Følg anvisningerne for god saunakultur, f.eks ved at italesætte den ønskede kultur med hinanden.
Badeklubbens arrangementer er kun for medlemmer.
Kontingent tilbagebetales ikke ved udmeldelse.
Overtrædelse af reglerne medfører eksklusion fra klubben.
Bestyrelsen har bemyndigelse til at bortvise et medlem midlertidigt eller

permanent.
Udendørs: Vi holder området pænt og ryddeligt.
Rygning : Smid skodder i de opstillede containere / affaldspande.
Terassen må ikke benyttes til opbevaring.
I saunaen og på terrassen er nøgenhed ikke tilladt, der skal derfor bruges badetøj eller tildækning.














Copyright @ All Rights Reserved